Fem biler i sammenstød: Motorvej blev spærret

Flere biler er involveret i uheld på motorvej tirsdag morgen

Et uheld med flere biler betød tirsdag morgen, at Østjyske Motorvej (E45) var spærret i sydgående retning mellem frakørsel 57, Horsens S, og frakørsel 58, Hedensted i næsten en time.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om fem biler i et harmonikasammenstød. Så vidt vi ved er der ikke sket større personskade, men der er et større oprydningsarbejde på stedet, lød det fra Hans Hoffensetz, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, over for Ekstra Bladet kort efter uheldet skete.

Omkring 8.45 blev der igen åbnet i begge spor på motorvejen, men der er i skrivende stund endnu en del kø, der skal afvikles som følge af uheldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere