Fem børn skadet af flyvsk hoppeborg

Tre af børnene er indlagt i kritisk tilstand

Som det fremgår af disse optagelser, kæmpede flere personer en forgæves kamp for at holde hoppeborgen på plads i den kraftige vind. Video: Reuters/Scanpix.

Mindst fem børn i alderen fire til seks år kom til skade, da de blev slynget ud af en hoppeborg, der blev fanget af vinden i sibiriske Ulan-Ude.

Tre af børnene er indlagt i kritisk tilstand og svæver mellem liv og død, skriver blandt andet Reuters og Daily Mail.

Hoppeborgen var ikke forsvarligt fastspændt, og et kraftigt vindstød var derfor alt der skulle til for at vende den på hovedet og kaste børnene ud. Det fremgår af en overvågningsvideo fra stedet, hvor flere personer også ses kæmpe en forgæves kamp for at stoppe den flyvske hoppeborg.

Efterforskning af ulykken har indtil videre konkluderet, at hoppeborgen kun var ordentligt fastspændt tre steder, i stedet for det dobbelte antal, som er påkrævet.

Politiet efterforsker stadig ulykken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En lignende ulykke sendte 13 kinesiske børn på hospitalet i 2014.

  112 - 11. okt. 2014 - kl. 12:25 TV: 13 børn skadet af flyvsk hoppeborg

Skærm

Hent flere
Hent flere