Fem dør under angreb på jordemoderskole i Afghanistan

Tre af jordemoderskoles ansatte dør under angreb, mens 63 slipper levende derfra. To angrebsmænd er dræbt

Bevæbnede mænd angreb lørdag en skole for jordemødre i Jalalabad i det østlige Afghanistan.

I adskillige timer udspandt der sig skudkampe mellem den afghanske hær og angriberne, og der lød flere eksplosioner.

Tre ansatte på skolen meldes dræbt. Det er to sikkerhedsvagter og en chauffør. Men 63 andre i bygningen, heriblandt studerende, slap levende fra angrebet.

Tidligt i forløbet blev en af angriberne også dræbt, da han udløste et selvmordsbælte. Men den anden fortsatte med at skyde i flere timer, inden han blev skudt og dræbt.

Det oplyser en talsmand for guvernøren i provinsen.

Ingen har taget skylden for angrebet. Men Islamisk Stat har oplyst, at det har stået bag lignende nylige angreb.

Islamisterne har deres højborg i provinsen Nangarhar, hvor Jalalabad ligger. provinsen grænser op til Pakistan.

Regeringsbygninger i Afghanistan bliver ofte angrebet af militante grupper. Tidligere har der også været angreb på hospitaler og lægeklinikker.

Det er endnu uklart, hvad motivet er for angrebet i Jalalabad. Men jordemødre er tidligere blevet mål for angreb, fordi de giver prævention til kvinder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere