Fem dræbt i ferieparadis: Bevæbnet mand amok på natklub

En gerningsmand har dræbt mindst fem på ferieparadis

Her gemmer folk sig på natklubben Mandala et stenkast fra skyderiet. Video Newzulu

Ved du noget eller er du i Playa del Carmen? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Mexicansk politi oplyser ifølge AFP, at en bevæbnet gerningsmand har dræbt mindst fem personer og såret ni andre på natklubben Blue Parrot i Playa del Carmen i Mexico. Skyderiet fandt sted natten til mandag, men politiet har først flere timer efter bekræftet omstændighederne.

Ifølge britiske The Guardian blev skudene affyret til et arrangement i forbindelse med musikfestivalen BPM, som lige nu finder sted i byen.

Den skotske DJ JACKMASTER advarede efter episoden, andre om at gå ud fra deres hoteller.

Presseansvarlig hos TUI, Nicolai Johnsen, fortæller til Ekstra Bladet, at de er opmærksomme på episoden og fortæller yderligere, at de lige nu ikke har meldinger om, at nogen af deres gæster skulle være involveret.

- Jeg har lige fået en oplysning om, at vi har sendt en sms til alle vores gæster i Playa Del Carmen og opfordret dem til at tage kontakt til deres nærmeste i Danmark for at give dem ro i maven, skriver den presseansvarlige i en mail til Ekstra Bladet.

Opdateres...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere