Fem er anholdt efter skyderi ved sygehus: Politiet stadig talstærkt til stede

Politiet er stadig talstærkt til stede i Grindsted, hvor de arbejder på at klarlægge, hvad der er sket

Kampklædte betjente her ved at gennemsøge området omkring Grindsted Rideskole. Foto: René Lind Gammelmark
Kampklædte betjente her ved at gennemsøge området omkring Grindsted Rideskole. Foto: René Lind Gammelmark

Ved du noget, eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Sydøstjyllands Politi har anholdt fem personer i alderen 16-22 år, efter der i eftermiddag blev affyret skud ved Grindsted Sygehus.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet fik en anmeldelse omkring kl. 16 om, at der var uro blandt 6-7 unge uden for Grindsted Sygehus. Kort tid efter forlød det, at der var affyret skud, og at en person var ramt.

Gennemsøgte rideskole
Kampklædte betjente var i tiden efter angrebet talstærkt til stede i Grindsted, hvor Grindsted Rideskole blev spærret af og gennemsøgt af hunde. (Artiklen fortsætter under billedet).

En smadret Peugeot blev fundet i rundkørslen i den østlige del af Grindsted få hundreder meter fra rideskolen. Foto: René Lind Gammelmark
En smadret Peugeot blev fundet i rundkørslen i den østlige del af Grindsted få hundreder meter fra rideskolen. Foto: René Lind Gammelmark

Rideskolen blev ifølge den daglige leder, Ole Hummelshøj, spærret af omkring 18:30.

- De kom cirka for et par timer siden, og bad os samle os allesammen i et rum. Herefter blev vi én efter én sendt uden for området. De var omkring 10 kampklædte betjente og et par hunde, siger Ole Hummelshøj til Ekstra Bladet.

Politiet informerede ikke om, hvad de ledte efter, men Ole Hummelshøj oplevede ikke situationen som dramatisk, fortæller han.

- Det gik stille og roligt, og jeg tror heller ikke, at de fandt noget. Vi så i hvert fald ikke nogen af betjentene med noget.

Omkring klokken 20:30 fjernede politiet afspærringen af rideskolen og lod de evakuerede komme tilbage til området.

En smadret bil blev fundet få hundrede meter fra rideskolen ved en rundkørsel i den østlige udkant af byen. Politiet har bekræftet over Jydske Vestkysten, at bilen har en sammenhæng med skudepisoden, men vil ikke gå yderligere i detaljer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere