Fem flygtet fra fængsel: Kravlede over muren

Fem udlændinge af mellemøstlig herkomst er flygtet fra fængsel i Nykøbing Falster ved at klatre over en mur.

Fem frihedsberøvede udlændinge af mellemøstlig herkomst er flygtet fra Nykøbing Falster Arrest ved at klatre over en fængselsmur.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Politiafdelingen modtog lidt før klokken 22 tirsdag en anmeldelse om, at de fem personer var flygtet.

Politiet anser ikke de flygtede som farlige. Efter de klatrede over muren, flygtede de ifølge politiet i forskellige retninger.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder i øjeblikket efter de fem personer med en større politistyrke.

Ekstra Bladet har tidligt onsdag morgen forsøgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men uden held.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere