Fem italienske soldater såret af vejsidebombe

En vejsidebombe i det nordlige Irak har ramt et italiensk køretøj. Fem soldater er blevet såret i eksplosionen

Fem italienske soldater er søndag blevet såret af en vejsidebombe, heraf tre hårdt såret.

Vejsidebomben eksploderede, da de italienske specialtropper kørte forbi den i det nordlige Irak i nærheden af byen Kirkuk.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra det italienske militær.

De sårede soldater blev evakueret af amerikanske helikoptere til et militærhospital i Bagdad. Her måtte en af soldaterne fået sit ben amputeret.

- Vores mænd trænede irakiske militærfolk, som kæmper mod ISIS.

- Jeg følger situationen med sorg og tilbageholdenhed, siger den italienske udenrigsminister Luigi Di Maio.

Angrebet sker ifølge Reuters tre dage før 16-årsdagen for et selvmordsangreb i den Sydirakiske by, Nassiriya. Her mistede 18 italienske militærfolk livet, mens en italiensk civil og ni civile irakere også mistede livet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere