Fem mænd sigtet for sexovergreb mod én kvinde

Politiet bekræfter, at mændene er anholdt og sigtet for voldtægt af 19-årig kvinde og fremstilles i grundlovsforhør i dommervagten i København

De sigtede mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byrets dommervagt her i København. Foto: Olivia Loftlund
De sigtede mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byrets dommervagt her i København. Foto: Olivia Loftlund

Fem mænd i alderen 19, 19, 20, 20 og 22 år er i løbet af det seneste døgn blevet anholdt og sigtet i en voldtægtssag, som har sit udspring i Valby.

Det oplyser Københavns Politi, som videre fortæller, at sagen involverer en enkelt forurettet, 19-årig kvinde.

De sigtede mænd vil i dagens løb blive fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i København. To af dem blev anholdt torsdag, mens den sidste i kvintetten blev pågrebet natten til Grundlovsdag.

Det oplyser Dommervagten i København.

Ekstra Bladet erfarer, at det er politiets afdeling for organiseret kriminalitet, som efterforsker sagen.

Politiet og anklagemyndighedens ønsker ikke at give mere detaljerede oplysninger om den konkrete sag.