Fem skuddræbt i lufthavn: Steve blev reddet af sin computer

Fem mennesker blev dræbt, da en mand skød omkring sig i Fort Lauderdale lufthavnen i USA fredag, men en mand slap med livet i behold - takket være hans Macbook-computer der lå i rygsækken

Computeren reddede Steve Frappiers liv. FOTO: Privat
Computeren reddede Steve Frappiers liv. FOTO: Privat

Steve Frappier befandt sig i Fort Lauderdale lufthavnen fredag, da en mand åbnede ild, skød vildt omkring sig og dræbte fem menensker. Men en bærbar computer redde hans liv. Det skriver CNN.

Han var blot landet fra en flyvetur, da han i bagage modtagelsen pludselig hørte skud. Han fortæller til CNN, at han faldt ned på gulvet med rygsækken stadig på ryggen.

- Han skød i min retning. Jeg følte noget på min ryg, men troede at det var noget bagage der faldt ned på mig, fortæller Steve Frappier til CNN.  

Se også: Drama i amerikansk lufthavn: Flere personer skuddræbt

Det var først senere, at Steve Frappier opdagede, at det han havde følt på ryggen ikke var bagage, men derimod en kugle fra gerningsmandens pistol.

- Da jeg kom ud på toilettet opdagede jeg, at en kugle havde ramt min rygsæk og derefter min computer. Rygsækken reddede mit liv. Måden kuglen ramte min taske på - det havde været min ryg, fortæller den chokerede mand til CNN.

Se også: Obama er sønderknust efter skyderi i amerikansk lufthavn

Steven Frappiers rygsæk blev overleveret til FBI til undersøgelse, og først her så man, at kuglen var faldet ned i en lomme på tasken, efter den havde ramt computeren.

Steve Frappier mener, at hans taske med computeren i reddede hans liv. FOTO: Privat
Steve Frappier mener, at hans taske med computeren i reddede hans liv. FOTO: Privat

Fem mennesker mistede livet under skyderierne i lufthavnen. Gerningsmanden blev kort efter angrebet anholdt.

Flere amerikanske medier og en senator fra Florida citerer anonyme kilder i politiet for, at den anholdte person er en 26-årig Esteban Santiago. Han er angiveligt blevet fundet med militære identifikationspapirer på sig.

Ifølge Pentagon havde Esteban Santiago gjort tjeneste i nationalgarden i Puerto Rico og Alaska fra 2007 til 2016 afbrudt af udsendelse til Irak fra 2010 til 2011.

Se også: Gerningsmand bag lufthavnsdrab i Florida er identificeret

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere