Femårig dreng påkørt: Cyklist flygtet

En fem-årig dreng blev lørdag aften påkørt af en cyklist. Politiet mangler fortsat vidner

Lørdag aften blev en fem-årig dreng påkørt af en cyklist i Gilleleje i Nordsjælland. Drengen fik en meget kraftig hjernerystelse, oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Drengen blev først kørt med ambulance til Hillerød Hospital. Herfra blev han kørt til Rigshospitalet, hvor han kortvarigt blev lagt i respirator, fordi han havde fået en stor bule i baghovedet og kastede op. Ifølge politiet vil drengen dog komme fra uheldet uden varige mén, skriver Sn.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.04, og efterlyser nu personer, der har set uykken. Cyklisten, der påkørte drengen, kørte nemlig fra stedet uden at give sig til kende.

- Vi har ikke fået nogen henvendelser, men nogen må have set det, fortæller vagtchef Dyre Sønnicksen til Ekstra Bladet.

Cyklisten beskrives som en dansk mand på mellem 50-60 år og almindelig kropsbygning. Han var iført en grøns t-shirt, shorts og cykelhjelm

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere