Femårig kvæstet: Løb ud foran lastbil efter halloween-forskrækkelse

En mand med en skræmmende maske gjorde en lille dreng så bange, at han løb ud foran en lastbil

En femårig dreng blev torsdag aften så forskrækket af en maske til halloween, at han løb ud foran en lastbil på Ryesgade i Gl. Rye.

Det skriver UgeBladet Skanderborg og Horsens Folkeblad.

Drengen var ude for at rasle slik. Han blev dog så forskrækket, da en mand med en skræmmende maske åbnede døren i at hus, at han løb ud på vejen, hvor han blev ramt af en lastbil.

Drengen er kvæstet og har blandt andet fået brud på bækkenet, men er tilsyneladende uden for livsfare.

- Drengen blev ramt af lastbilen, som ikke kunne nå at bremse. Han er kvæstet, men var ved bevidsthed, da han blev kørt på sygehuset, fortæller vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Vicepolitiinspektøren kalder det en 'dybt ulykkelig sag'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere