Femårig pige fundet livløs i pool

En kun femårig pige blev søndag eftermiddag fundet livløs i en pool på en campingplads i Jylland

Søndag klokken 14.52 blev en blot femårig pige fundet livløs på bunden af en pool på Nymindegab Familiecamping i Sydvestjylland.

- Hun blev reddet op, og så er der heldigvis en 45-årig kvinde, der kan hjerte-lungeredning og går i gang med det samme, fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kvinden forsatte førstehjælpen, indtil en ambulance var fremme, hvilket sandsynligvis har reddet pigens liv.

- Det var en rigtig god indsats af den 45-årige, siger Søren Strægaard.

Politiet kvitterer derfor også med at indstille kvinden til en dusør.

- Hvis nogen yder en særlig indsats, kan vi indstille dem til en dusør, som politidirektøren kan tildele, forklarer Søren Strægaard.

Pigen er nu kørt på sygehuset og er uden for livsfare. En helikopter var også tilkaldt, men det blev ikke nødvendigt at gøre brug af den.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere