Femårig pige moderløs efter dobbeltdrab: Hun har et stort og godt netværk

Kommunen holder sig i tæt kontakt med familien, der passer på den nu moderløse pige efter dobbeltdrabet på Langeland

Hør den seneste opdatering om sagen her

Lørdag var en femårig pige i Legoland med sin far. Søndag blev hendes 23-årige gravide mor og morens kæreste skudt af samme far, der samtidig sendte sig selv bag tremmer efter det brutale dobbeltdrab i landsbyen Snøde på Langeland.

I mens sad børnehavepigen i farens bil umiddelbart ved siden af skrækscenariet. Det er dog endnu uvist, hvor meget hun har opfattet af situationen.

Men der er et stort netværk, der er stimlet sammen om den nu moderløse pige efter den ufattelige tragedie, fortæller Charlotte Jensen, der er social- og familiechef i Langeland Kommune.

- Det er sådan, at der er rigtig mange, der er rigtig glade for pigen, og hun har et meget stort og godt netværk, så der er mange gode folk omkring hende, som er interesseret i at hjælpe på den lange bane også, fortæller hun.

- Er der nogen, der har budt ind på forældremyndigheden?

- Der er vi ikke endnu. Der er mange, der har budt ind for at tage vare på hende, siger Charlotte Jensen, der er den fra kommunen, der har kontakten til familien.

De meningsløse drab har rørt en hel landsby, og mange har vist deres respekt ved at lægge blomster på gerningsstedet. Foto: Per Rasmussen 112 - 19. apr. 2016 - kl. 12:15 Efter brutalt dobbeltdrab: Ligene frigivet til familien

Det er Statsforvaltningen, der skal træffe afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden, og derefter skal de sociale myndigheder samarbejde med vedkommende om, hvor pigen skal bo på den lange bane.

Flere har skrevet breve og lagt dem ved stedet, hvor det ubærlige drab fandt sted. Navnene på de dræbte er retoucheret væk, fordi der er navneforbud i sagen. Foto: Per Rasmussen
Flere har skrevet breve og lagt dem ved stedet, hvor det ubærlige drab fandt sted. Navnene på de dræbte er retoucheret væk, fordi der er navneforbud i sagen. Foto: Per Rasmussen

- Lige nu har vi den korte bane og den lange bane. Nu skal vi lige have de første par dage og uger til at gå og få ro på dem alle sammen. Og derefter skal man beslutte, hvor hun skal bo, siger hun.

- Hvor er hun nu?

- Der hvor hun har været hele tiden. Hos bedsteforældre, siger Charlotte Jensen, der ikke ønsker at udtale sig om, hvorvidt det er på farens eller morens side.

- Er I inde over beslutning om, hvorvidt hun skal have samvær med sin far?

- Ja, det vil vi komme til.

- Har I taget den beslutning?

- Nej, det har vi ikke overvejet endnu

- Er der en tommelfingerregel omkring det?

- Nej, for det afhænger helt af, hvad for et udviklingstrin, barnet er på. Hvor gamle de er. Det er klart, at en stor pige vil kunne magte noget andet end en lille pige på fem år. Så det er det, vi tager hensyn til. Lige nu tager vi bare en dag af gangen, siger hun.

Politiet arbejdede på gerningsstedet aftenen og natten igennem og sikrede spor. Foto: Per Rasmussen Krimi Nabo tæt på hæsligt dobbeltdrab: Han var målrettet og rolig

- Kommer der til at ske ændringer i, hvor hun bor?

- Det ved vi heller ikke. Lige nu har vi bare kontakt med hinanden om formiddagen og om aftenen og kigger på, hvad hendes behov er. Og så tager vi den derfra. Så det kan ændre sig i løbet af et døgn, det kan ændre sig i løbet af en uge, det kan være, at der går flere uger. Det ved vi ikke endnu, siger hun.

- Er det sådan, at der er ballade omkring nogle, der er utilfredse med, at hun er det ene sted og ikke det andet sted?

- Nej, jeg tror lige nu, at alle familiemedlemmer prøver at holde sammen på sig selv og forstå, hvad der er sket. Og passe på sig selv og hinanden, siger Charlotte Jensen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere