Festbus-passagerer bankede hovedet i bro

To gymnasieelever bankede hovedet ind i bro, da de kørte ad Lyngby Omfartsvej sent fredag aften

Ved du noget? Skriv til 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

Sent fredag aften kom to gymnasieelever fra Virum Gymnasium tilskade, da de kørte med en åben festbus ad Lyngby Omfartsvej.

Da bussen, som havde 100 gymnasieelever om bord, kørte under en bro, ramte de to festdeltagere nemlig hovedet ind i broen. Det oplyser Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

Anmeldelsen kom ind 22:37, og ulykken skete umiddelbart inden da.

- De skal til fest på en klub, og på vejen kører bussen under en bro ved Skovbrynet. To personer har hovedet oppe, og de rammer broen, siger Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Da politiet ankom til stedet, blev der optaget anmeldelse. ligesom der var rekvireret ambulancer:

- Indtil videre er det lavet som en færdelsuheldssag. Først undersøger man forholdet, og efterfølgende finder man ud af, hvilke overtrædelser, der er, siger Søren Bjørnestad.

Politiet kan ikke oplyse, hvor slemt de to er kommet tilskade.

Ved du noget? Skriv til 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)