Fidusmager fældet: Snuppede dyre ure og cykel til 60.000 kroner

Manden er kendt for en lang række lignende forhold

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 29-årig 'professionel' fidusmager er blevet anholdt og spærret inde, efter at han har stjålet flere dyre cykler og ure.

Ifølge stiften.dk lykkedes det forleden den 29-årige mand at fuppe sig til en cykel til 60.000 kroner hos Design Cykler i Risskov ved Aarhus. Tidligere er manden stukket af med en cykel til 35.000 kroner fra Fri Bikeshop i Viborg.

Men nu er den videre fest brat blevet aflyst.

For onsdag blev manden anholdt, efter at han nappede to ure til en samlet værdi af 87.000 kroner fra Guldsmed Norup i Viborg.

Butiksindehaver Helle Norup fulgte efter tyveknægten, da han flygtede fra butikken.

Undervejs i jagten fik kvinden hjælp fra nogle unge mænd.

Ikke den bedste kondi
Ifølge stiften.dk havde fupmageren ikke den bedste kondi, så han blev indhentet - og politiet blev tilkaldt.

Det viser sig nu, at manden alene hos Fyns Politi er sigtet for 26 forhold. Også i Midt- og Vestjylland har manden tilsyneladende svindlet og fuppet flere butikker.

- Han lever ikke af andet. Han har en særdeles blakket historik, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch til viborg-folkeblad.dk.

Den 29-årige mand fremstilles torsdag i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere