Fik det skidt før retsmøde og kørt på sygehuset: Sigtet i våben- og narkosag

Politiet fandt både kokain og en række skydevåben i sag, hvor 41-årig er sigtet

RETTEN I HILLERØD (Ekstra Bladet): En 41-årig mand er her til middag blevet fremstillet i et grundlovsforhør og sigtet i en sag om våben og kokain.

Ved retsmødet blev manden fremstillet in absentia, fordi han kort før retsmødets begyndelse fik det skidt og måtte køres på sygehuset.

Man valgte dog at gennemføre retsmødet alligevel.

Konkret er manden sigtet for besiddelse af 12 stk. pistoler af mærket Glock samt en revolver. Dertil 89 stykker ammuniton.

Desuden sigtes han for besiddelse af tre kilo kokain og 100 gram hash, lød det ved grundlovsforhørets start.

Manden nægter sig skyldig. Ved retsmødet indledning fik han nedlagt navneforbud i sagen.

På anklagers anmodning blev dørene efterfølgende lukket. Det skete af hensyn til sagens efterforskning, og fordi formodede medgerningsmænd stadig er på fri fod.

Ved dagens retsmøde blev manden fængslet i foreløbigt fire uger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen