Fik fartbøde for skrottet bil: Falsk nummerplade var købt i Sverige

Politiet har droppet fartsagen mod Klaus Rosenlund

Midt- og Vestjyllands Politi har droppet en grotesk fartsag mod den tidligere ejer af en afmeldt og skrottet bil. Nummerpladen var falsk.

Den 16 år gamle Opel Vectra GT røg for et par uger siden i en fotofælde for at køre lidt for hurtigt i Herning. Bag rattet sad en mandsperson med en ukendt, afmasket person ved siden af.

Her ses Opel Vectra'en med den falske nummerplade, da den blev blitzet i Herning 9. marts 2016. (Politifoto)
Her ses Opel Vectra'en med den falske nummerplade, da den blev blitzet i Herning 9. marts 2016. (Politifoto)
 

Nummerpladen var vanskelig at tyde, men politiet fandt ud af, at det drejer sig om ZZ 20634. Det er ganske rigtigt en Opel Vectra. Stort set mage til en model, som 51-årige Klaus Rosenlund fra Fredericia har ejet i flere år.

Foto: Ernst van Norde 112 - 25. mar. 2016 - kl. 20:35 Klaus fik fartbøde for sin skrottede bil: Rivende tosset

Problemet er bare, at 51-årige Klaus Rosenlund skrottede den gamle Opel for over fire måneder siden - 9. november 2015 - og afleverede nummerpladerne til destruktion hos FDMs synskontor i Vejle umiddelbart efter.

Købt på svensk hjemmeside
Overraskelsen var derfor stor, da han forleden fik tilsendt et girokort med en fartbøde på 1.000 kroner for at have kørt for stærkt i Herning 9. marts.

Det er der dog en forklaring på, oplyser lederen af den Automatiske Trafik Kontrol hos Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Byskov.

- Vi sendte bøden til Klaus Rosenlund, selv om bilen var afmeldt, fordi vi jævnligt oplever, at afmeldte biler kører videre. Men hvis ejeren så har afmeldt køretøjet, kan de altid henvende sig til os, siger Jesper Byskov.

Efter at Ekstra Bladet har skrevet om bødesagen, har Midt- og Vestjyllands Politi undersøgt sagen, og det viser sig, at nummerpladen er falsk og formentlig købt på den svenske hjemmeside www.showplate.se.

- En person har formentlig set Klaus Rosenlunds Opel Vectra og bestilt den falske nummerplade til sin egen Opel Vectra. Det er ikke ulovligt at købe nummerpladerne på siden, men det er ulovligt at køre på vejene med dem, siger Jesper Byskov.

Sagen er nu overdraget til efterforskningssektionen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

- Jeg har netop skrevet en påtaleopgivelse til Klaus Rosenlund, men vi håber stadig at finde frem til ejeren af bilen med den falske nummerplade, siger Jesper Byskov.

1 af 2 Klaus Rosenlund kan se bort fra sin fartbøde på 1000 kr., oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. (Foto: Ernst van Norde)
2 af 2 Her ses Opel Vectra'en med den falske nummerplade, da den blev blitzet i Herning 9. marts 2016. (Politifoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere