Fik otte knivstik i kamp mod London-terroristerne: Se hvad han fik af vennerne

47-årig engelsk fodbold-fan gik alene til angreb mod terroristerne og skreg: Fuck You. Jeg er Millwall-fan - hans venner forærede ham dog på hospitalet med et smil på læben bogen: Lær at løbe 

Han kæmpede alene mod tre knivebevæbnede terrorister og blev ramt af hele otte knivstik. Roy Larner, Londons nye helt. (foto: Facebook/privat)
Han kæmpede alene mod tre knivebevæbnede terrorister og blev ramt af hele otte knivstik. Roy Larner, Londons nye helt. (foto: Facebook/privat)

Han er 47 år gammel og fan af fodboldklubben Millwall. Han er stærk som en bjørn, og han er ikke bange for en fucking skid. Det er nogle af de ord, der passer glimrende til en af Londons nye helte, den 47-årige Roy Larner, der netop nu ligger på hospitalet i London, hvor han er blevet behandlet for hele otte knivstik, som han fik i sin heroiske kamp mod de tre knivbevæbnede terrorister, der efterfølgende blev skudt af politiet i forbindelse med terror-angrebet mod London lørdag aften.

Den modige Roy Larner mødte de tre terrorister Khuram Butt, Rachid Redouane og Youssef Zaghba på baren Black & Blue på Borough Market i London, da de trængte ind i baren bevæbnet med lange knive for at myrde løs på uskyldige bar-gæster.

Til den britiske avis The Sun har Roy Larner forklaret således om episoden, hvor de tre terrorister kom løbende ind på baren med knive i hænderne og skreg: Dette er for Allah. Islam, Islam, Islam.

- Jeg var nødt til at pisse lidt på de røvhuller. Jeg tog et par skridt frem mod dem og skreg tilbage mod dem: Fuck you. Jeg er Millwall, og så begyndte de at angribe mig, fortæller Roy og tilføjer:

- Jeg var alene i kampen mod dem. Det er derfor, at jeg blev såret af så mange knivstik og slag. Jeg kæmpede mod dem med de bare næver. Jeg greb fat i dem og svingede løs.

- Jeg blev ramt af knivstik otte gange. De ramte mig i hovedet, i brystet og på begge mine hænder. Der var blod over alt, fortæller Roy om den ekstremt voldsomme episode, der var en del af det grusomme terror-angreb mod London lørdag aften, der kostede syv mennesker livet og sårede yderligere 48.

Ifølge flere britiske aviser har den 47-årige Roy Larners heroiske kamp mod terroristerne været med til at redde liv. Flere af de andre bar-gæster kunne nemlig flygte i sikkerhed, mens kan kæmpede mod de tre knivbevæbnede terrorister. Roy Larner har nu også fået tilnavnet 'The Lion of London Bridge'(Løven fra London Bridge).

Til avisen Daily Mail har Roy Larner fra sin hospitalsseng også forklaret:

- Jeg har det lidt bedre nu. Jeg er blevet opereret for de værste knivstik. Men jeg skal tilbringe en uge mere på hospitalet. Jeg gjorde bare, hvad jeg var nødt til at gøre, forklarer Roy.

Den 47-årige familiefar, der er fra det sydøstlige London, er far til den 14-årige datter Freya. I løbet af de sidste par dage har han haft flere besøg af sine venner, der med typisk humor fra det sydøstlige London har foræret ham en bog med titlen: Lær at løbe.

En skjult humoristisk hentydning til, at det måske havde været smartere for Roy Larner at tage benene på nakken og løbe solen sort, da han fik øje på terroristerne i baren.

Men det kunne Roy Larner aldrig finde på ifølge hans 78-årige mor Phyllis Larner, der til Daily Mail har forklaret, at hun er stolt som en pave over sin søn:

- Larry vil aldrig bakke ud af et slagsmål. Han er ligeglad med, om folk har knive eller pistoler. Jeg er sikker på, at han har forsøgt at hjælpe sine venner eller nogen andre. Min søn er ikke bange for nogen. Han er frygtløs.

 

 

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere