Filmede frieri under vand: Så druknede han

En mand friede til sin kæreste under vand. Så druknede han

Stevens romantiske frieri endte med at blive sidste gang, Kenesha så ham i live. Video: Kenesha Antoine / Facebook

Et frieri gik grueligt galt, da en mand besluttede sig for at udføre det under vand. Det skriver Sky News.

Manden ved navn Steven Weber var på ferie med sin kæreste Kenesha Antoine i Tanzania. Parret boede i en træhytte, som var indrettet således, at det var muligt at se under havets overflade gennem en glasrude.

Iført dykkerbriller og svømmefødder dykkede Steven Weber ned med et stykke plastikindbundet papir, hvorpå han havde skrevet sit frieri. Han pressede papiret mod ruden. I hytten stod kæresten og så ud på ham og filmede. Videoen med frieriet lagde hun på Facebook.

Men Steven Weber dukkede aldrig op.

En million gange ja
Senere opdaterede kæresten Kenesha Antoine sin Facebook med videoen fra frieriet. Her skrev hun, at Steven Weber ifølge hende var død under svømmeturen.

'Du kom aldrig tilbage fra dybet, så du fik aldrig hørt mit svar, 'Ja! Ja! En million gange, ja, jeg vil gifte mig med dig!' skrev hun.

Det amerikanske udenrigsministerium har ifølge Sky News bekræftet, at en amerikansk turist er død i Tanzania.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere