Filmede i damernes omklædnings-rum: Afsløret af sit eget spion-kamera

Spionkameraet var kamoufleret som en knage til at hænge tøj på

Manden brugte et spion-kamera som dette. Kameraet kan købes flere steder på Internettet.
Manden brugte et spion-kamera som dette. Kameraet kan købes flere steder på Internettet.

En grundigt liderlig nordmand koblede fuldstændig forstanden fra, da han anbragte et spion-kamera i kvindernes omklædningsrum i et trænings-center i Ålesund i Norge.

Spionkameraet var kamoufleret som en knage til at hænge tøj på.  Da gerningsmanden hængte knagen op, kom han selv med på de afslørende billeder.

Det er blandt andet den norske avis vg.no, som beretter om episoden.

Avisen fortæller også, at det var en kendt, mandlig kunde i centeret, som hængte knagen op.

En kvinde, som kom i træningscenteret, fattede mistanke til knagen, som slet ikke passede ind i forhold til det øvrige udstyr i omklædningsrummet.

Meldte sagen til politiet
Hun meldte sagen til politiet og nu er manden blevet anholdt og hans hjem ransaget.

- Du kan således godt sige, at manden gik i sin egen fælde, lyder det fra politiadvokat Mathias Häber.

Kameraet, som kunne optage video i HD kvalitet, har angiveligt siddet i omklædningsrummet i flere uger. Det blev aktiveret når nogen bevægede sig foran det.

Den anholdte mand har erkendt, skriver vg.no.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere