Filmede mindreårig pige: Far dræber tysker i spansk ferieparadis

40-årig brite er anholdt for drabet på en tysk mand, som angiveligt filmede britens mindreårige datter

En 43-årig tysker er blev dræbt i spanske Sotogrande, efter han angiveligt filmede en mindreårig pige med sin iPad. (Foto fra Google Maps)
En 43-årig tysker er blev dræbt i spanske Sotogrande, efter han angiveligt filmede en mindreårig pige med sin iPad. (Foto fra Google Maps)

En 40-årig brite blev lørdag anholdt for drabet på en 43-årig tysk mand, som angiveligt videofilmede britens mindreårige datter med en iPad.

Drabet fandt sted på den spanske solkyst i det eksklusive Sotogrande, der er kendt for sine lækre golfbaner og store villaer med Middelhavs-udsigt.

Tyskeren var få dage før overfaldet blevet sigtet for at være i besiddelse i af børneporno.

- Tumulten startede angiveligt på grund af de påståede optagelser, som offeret havde lavet af den anholdtes datter.

- Da han (den anholdte, red.) så, hvad der foregik, hev han tabletten fra ham, så optagelserne, kastede tabletten fra sig og angreb ham, siger en talskvinde fra spansk politi til Guardian.

Da politiet ankom til gerningsstedet, fandt de offeret hårdt såret. Han blev kørt til et hospital i nærliggende La Linea de la Concepcion, hvor han døde.

Den anholdte brite, som bor i området, forlod efterfølgende gerningsstedet, men blev identificeret af vidner.

Ingen våben blev anvendt under overfaldet. Det skal nu undersøges, hvad tyskeren helt nøjagtigt døde af. Det er blevet oplyst, at datteren er under otte år gammel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere