Finn blev dræbt med grov vold og hans hus stukket i brand

Politiet søger stadig vidner i sagen, hvor en 65-årig mand blev fundet død efter en brand

Om morgenen og formiddagen 14. februar kæmpede politiet for at slukke branden i Finn Steensen Ørsdahls hus. Video: Morten Sundgaard/Byrd.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

65-årige Finn Steensen Ørsdahl var formentlig blevet dræbt, allerede inden der blev sat ild til hans hus på Færgevej 4 i Gundestrup i Odsherred. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der nu også offentliggør et billede af offeret.

Det er endnu uvist, hvad der ligger bag hans voldsomme død.

Finn Steensen Ørsdahl var død, før hans hus blev sat i brand. Politifoto
Finn Steensen Ørsdahl var død, før hans hus blev sat i brand. Politifoto

Finn Steensen Ørsdahl blev fundet død om morgenen 14. februar, efter brandvæsnet var blevet kaldt til stedet på grund af en brand klokken 07.14.

Undersøgelserne på Retsmedicinsk Institut af den afdøde har påvist, at han var blevet udsat for grov vold før sin død - og altså formentlig er død, før branden blev påsat.

Politiet beder folk om at henvende sig, hvis de enten har en konkret viden eller mistanke i sagen - eller hvis man har været i området ved Færgevej 4 i Gundestrup, Odsherred, fra onsdag formiddag til torsdag morgen og har set noget, der kan hjælpe hjælpe politiet. Foto: Henning Hjort 112 - 16. feb. 2019 - kl. 11:03 Politiet leder efter motiv i brandsag

De brandtekniske undersøgelser på gerningsstedet blev foretaget i løbet af fredagen, og de konkluderer, at branden var påsat, fordi der er fundet flere arnesteder i brandtomten.

Den 65-årige Finn Steensen Ørsdahl blev sidst set i live om formiddagen onsdag 13. februar, da han blev set kørende i sin bil ad Nykøbingvej i retning mod Holbæk ved Tuse Lågevej.

Politiet har valgt at offentliggøre identiteten på den afdøde, fordi de gerne vil høre fra vidner, der kan hjælpe med at klarlægge hans færden fra onsdag formiddag og indtil anmeldelsen om branden på hans bopæl blev modtaget hos politiet torsdag morgen.

Derfor vælger de også at offentliggøre identiteten på den afdøde.

- Offentliggørelse af et foto af offeret er et temmelig usædvanligt efterforskningsskridt, men vi har behov for at få så mange vidneforklaringer omkring hans færden som muligt. Fotoet vil forhåbentlig medvirke til, at nogen kan erindre at have set ham måske i Holbæk-området i løbet af onsdagen eller ved hans bopæl i døgnet op til anmeldelsen om branden, udtaler den ansvarlige efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Jacob Olsen, fra Central Efterforskning hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Foto: Henning Hjorth 112 - 15. feb. 2019 - kl. 21:38 Fundet død efter brand: Han kunne ikke gøre en kat fortræd

Det er endnu uvist, hvad der ligger bag Finn Steensen Ørsdahls død.

Politiet har i løbet af weekenden efterforsket sagen bredt ud fra mange mulige motiver og har blandt andet foretaget mange afhøringer af personer, der enten bor eller har opholdt sig i nabolaget til gerningsstedet.

Det er sket i forsøget på at få oplysninger om køretøjer eller andet, der har afveget fra normalbilledet i området, samt om personer, som kunne være mistænkelige i forhold til den begåede vold og brandstiftelse.

Men endnu har det altså ikke ført til et gennembrud.

Finn Steensen Ørsdahl bor ud til den relativt befærdede Nykøbingvej. Man skal dog dreje ind på den lille Færgevej for at komme ind på hans grund. Foto: Linette K. Jespersen
Finn Steensen Ørsdahl bor ud til den relativt befærdede Nykøbingvej. Man skal dog dreje ind på den lille Færgevej for at komme ind på hans grund. Foto: Linette K. Jespersen

Hvis man har oplysninger i sagen, kan de gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Lørdag var husets tag blevet dækket med plastic. Tilbage stod alle Finn Steensen Ørsdahls mange biler uden nummerplader, som han solgte dele fra. Foto: Linette K. Jespersen
Lørdag var husets tag blevet dækket med plastic. Tilbage stod alle Finn Steensen Ørsdahls mange biler uden nummerplader, som han solgte dele fra. Foto: Linette K. Jespersen

Første etage styrtede sammen, da branden stod på torsdag. Foto: Morten Sundgaard/Byrd
Første etage styrtede sammen, da branden stod på torsdag. Foto: Morten Sundgaard/Byrd

Teknikere var fredag i fuld gang med at undersøge gerningsstedet. Foto: Henning Hjorth
Teknikere var fredag i fuld gang med at undersøge gerningsstedet. Foto: Henning Hjorth

1 af 2 Finn Steensen Ørsdahl var død, før hans hus blev sat i brand. Politifoto
2 af 2 Finn Steensen Ørsdahl var død, før hans hus blev sat i brand. Politifoto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere