Finn var et fint menneske med store drømme

Manuskriptforfatter Lars K Andersen var ungdomsven med Finn Nørgaard og lavede film om Steppeulvene sammen med ham og Ole Christian Madsen allerede i 1988

Filmmanden Finn Nørgaard, 55, som lørdag eftermiddag blev likvideret på klos hold udenfor Krudttønden på Østerbro i København, var i 1988 producent på filminstruktøren Ole Christian Madsen første film om Eik Skaløe og Steppeulvene,  en 39 minutter lang sort hvid dokumentarfilm ' Kun for forrykte - Eik Skaløe og Steppeulvene,  som han skabte sammen med  manuskriptforfatter Lars K. Andersen.

Ole Christian Madsen er om kort tid aktuel med sin nye store spillefilm om Eik Skaløe og Steppeulvene,'Itsi Bitsi'.

Filminstruktøren blev chokeret, da Ekstra Bladet kunne overbringe ham budskabet om, at hans tidligere samarbejdspartner fra ungdomsårene,  lørdag eftermiddag blev likvideret.

Men mener ikke, at han er den rigtige til at udtale sig om Finn Nørgaard, da deres veje skiltes helt tilbage i 80-erne, og de ikke har haft kontakt siden.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Afdøde Finn Nørgaard var producent på dokumentarfilmen om Steppeulvene, som han lavede sammen med Ole Christian Madsen og manuskriptforfatter Lars K. Andersen

Manuskriptforfatter Lars K. Andersen, der også skrev manuskriptet til Ole Christian Madsens ' Flammen og Citronen' og har været rådgiver på den nye film om Steppeulvene, var ungdomsven med Finn Nørgaard og boede på kollegie med ham og havde et tæt forhold til ham i perioden 1981-87, hvorefter deres veje naturligt skiltes.

Artiklen fortsætter under billedet af manuskriptforfatter Lars K. Andersen Foto: Shazia Khan

 

- Jeg har ikke kendt Finn i hans voksenliv, men da vi var unge, var han en nær ven af mig i årene 1981 til 87. Filmen om Steppeulvene lavede vi i årene 1986 til 87. Jeg mødte Finn på Otto Mønsted Kollegiet ved Enghave Station, hvor vi begge boede i starten. Han læste  filmvidenskab, og jeg var journalistelev, og så begyndte vi  bare at hænge ud sammen og gå i byen sammen og var bla. i Italien og også senere i London for at lave en film.

- Men den blev  dog aldrig til noget. Da var vi lige fumlede nok. Det var virkelig fumleår, men starten på vores karriere. Men vi havde det sjovt sammen i de år og blev en lille gruppe. Finn var fra Gladsaxe, og jeg var fra Fyn, og ingen af os kendte nogen i København i starten. På den måde fandt vi sammen. Men på et tidspunkt voksede vi fra hinanden, som man jo tit gør i de unge år.

- Men jeg husker Finn som et fint og et godt menneske. Han var et menneske med store drømme. Det var vi alle sammen på en eller anden måde, siger Lars K. Andersen.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere