Fire anholdt efter trusler mod Norwegian-personale

Opførte sig truende over for flypersonale og blev anholdt

Fire personer er sent torsdag aften blevet anholdt i lufthavnen i den norske by Stavanger.

Det skriver Dagbladet.

De fire personer havde været været om bord på et Norwegian-fly fra London til Stavanger.

Flyet landede klokken 23.52, men inden da var politiet af flyets kaptajn blevet bedt om at komme til gaten.

Her blev de fire polske statsborgere - to mænd og to kvinder mellem 30 og 50 år - anholdt.

- Vi ved de har skabt sig og lavet uro, og at de har opført sig truende over for besætningen på flyet, siger operationsleder John Ask fra Sørvest politidistrikt til Dagbladet.

Han fortæller, at personerne også ventes at blive sigtet for at forulempe offentlige tjenestemænd, hvorfor de altså ikke ubetinget gik med politiet i lufthavnen.

Det er ifølge politiet uvist, hvorvidt de fire personer var berusede. De har alle sammen tilbragt natten i arresten, hvorefter politiets jurister skal tage stilling til næste skridt.

Skærm

Hent flere
Hent flere