Fire biler i voldsomt sammenstød

Lørdag aften arbejder politi og ambulancer ved en stor bilulykke på Amager i København

Flere biler er lørdag aften stødt sammen i et voldsomt uheld ved Amager Strandpark. Foto: Ekstra Bladet.
Flere biler er lørdag aften stødt sammen i et voldsomt uheld ved Amager Strandpark. Foto: Ekstra Bladet.

Fire biler er lørdag aften lidt før klokken 20.00 kørt sammen på Øresundvej ved Amager Strandpark.

Politiet er lige nu massivt til stede.

- Det, vi ved på nuværende tidspunkt, er, at fire biler er stødt ret kraftigt sammen. Men hvordan det er sket, har vi ikke overblik over endnu, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup.

- Vi har en del patruljevogne derude, og der er både amblancer og lægebil på stedet, hvor de er i fuld gang lige nu, lyder det fra vagtchefen.

Indenom helle
Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet, lader det til, at en af de involverede biler har kørt inden om et helle-anlæg.

- En er kørt væk i ambulance. Det ser ret hidsigt ud, og der er meget politi, fortæller han.

Vagtchefen ved Københavns Politi bekræfter, at en person - føreren af en af bilerne - har været i en ambulance, men hvorvidt det har forladt Øresundsvej endnu, er han ikke klar over.

Der er meldinger om en fastklemt, lyder det fra Henrik Svejstrup.

Opdateres...