Fire biler involveret i et harmonikasammenstød

Et harmonikasammenstød ved en sammenfletning skabte kø på motorvejen ved Køge

Ved du noget om uheldet eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Fire biler var tirsdag morgen kørt sammen ved en sammenfletning mellem Vestmotorvejen og Sydmotorvejen ved Ølby, Køge. Der var tale om et harmonikasammenstød. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Heldigvis er ingen personer kommet til skade i sammenstødet, men uheldet betød kø på motorvejen. Ifølge Vejdirektoratets trafikkort var der kø på E47 i nordgående retning op til sammenfletningen, men det løsnede sig omkring 08.15.

- Jeg ved ikke, hvordan det ser ud lige nu, men det er jo ikke lige sagen med kø på en motorvej. Det kan gå galt, sagde vagtchef Carsten Andersen.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere