Fire dømt i gigantisk hashsag: Havde millioner gemt derhjemme

En opsigtsvækkende sag fik fredag sin afslutning ved retten i Horsens, hvor fire personer blev kendt skyldig i omfattende kriminalitet

En kvinde skal to et halvt år i fængsel i en omfattende hælerisag, der har impliceret en hel familie. Foto: Ernst van Norde
En kvinde skal to et halvt år i fængsel i en omfattende hælerisag, der har impliceret en hel familie. Foto: Ernst van Norde

Fire medlemmer af samme familie blev fredag kendt skyldig i transportering og opbevaring af store pengebeløb.

Dermed blev der sat foreløbigt punktum i en sag, der har tynget den jyske familie i i snart et år. Ved retten i Horsens blev en 42-årig mand dømt in absentia, mens den 42-årige søster, deres 61-årige mor og deres 56-årige moster fik større og mindre straffe.

Det er netop den 42-årige bror, der er omdrejningspunktet i sagen, som ifølge anklageren handler om 'misforstået godhjertethed'.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Følte sig forfulgt
I december 2017 bankede han nemlig på søsterens dør. Her var den 42-årige bange, og han havde brug for hjælp til at opbevare nogle penge.

Og det var tale om mange penge. Den jævnaldrende søster er dømt for hæleri for 12,2 millioner kroner, mens hendes mor blev dømt for hæleri for 8,4 millioner og mosteren for 6,4 millioner kroner.

- Han var bange og følte sig forfulgt. Han turde ikke være hjemme. Jeg vidste godt, at han havde mange penge liggende - og også godt, at de stammede fra noget kriminelt, men ikke hvor mange. Jeg kunne ikke lide at se ham sådan, så jeg lovede, at jeg nok skulle hente pengene, forklarede kvinden i retten ifølge Horsens Folkeblad.

Hun fortalte videre, hvordan broren på den pågældende decemberaften var brudt sammen foran hende, og hun derfor følte sig nødsaget til at hjælpe ham.

Søsteren indragede derefter sin moster. Hun gemte angiveligt pengene i en rød metalkasse, som stod gemt i soveværelset hos den 56-årige, der derfor er dømt for hæleri for 6,4 millioner kroner.

Søsterens 61-årige mor var også impliceret i sagen, og hun er dømt for hæleri for 8,4 millioner kroner.

Gjort det for familien
Ved retten blev den 42-årige kvinde fra Lund dømt til et halvt års ubetinget fængsel for hæleri af særlig grov karakter, mens hendes 61-årige mor og hendes 56-årige moster blev idømt hver to års fængsel.

De to kvinder skal dog kun afsone henholdsvis tre og seks måneder af straffen. Resten gøres nemlig betinget. Derudover skal den 61-årige mor udføre 250 timers samfundstjeneste, slog retten fast.

Den usædvanlige sag, hvor så mange medlemmer af samme familie er involveret, skyldes ifølge specialanklager Lars Petersen det, han kalder misforstået godhjertethed.

- De har gjort det af misforstået medlidenhed over for deres familiemedlemmer. Politiet har ikke mistanke om, at kvinderne har fået nogen former for økonomisk vinding i sagen, og så tæller det også til den formildende side, at alle tre er ustraffede, siger Lars Petersen.

Han mener, at dommen er blevet fair udmålt.

- Jeg er overordnet set godt tilfreds med dommen, når man tager alle omstændigheder i betragtning. Når der er tale om så forskellige beløb og også forskellige roller, så er det OK, at det koster noget forskelligt.

Omfattende aktion
Østjyllands Politi slog til mod de tre kvinder 7. marts i en større aktion, hvor i alt tyve personer fra lande som Danmark, Spanien, Holland og Sverige også blev anholdt.

De danskere, der blev anholdt i sagen, er alle fra trekantsområdet.

Frem mod anholdelserne i sagen om hashhandel og -import for millioner af kroner har politiet i næsten et halvt år lavet rumaflytning, telefonaflytning og overvågning af de implicerede i nærheden af deres hjem.

Den 42-årige bror, der er dømt in absentia, opholder sig ifølge politiet formentlig i udlandet.

Se også: Kærestepar i retten: Solgte hash for rockerboss

Se også: Snart begynder sag om hashliga: Men tiltalt bagmand mangler

Se også: Falstring dømt for våben- og narkosalg

Se også: Betjente finder fire kilo hash efter vild bil-jagt

Se også: Betjent tiltalt for løgn: Jeg vågner om natten med koldsved

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere