Fire dræbt forud for store demonstrationer i Venezuela

Politiet i Venezuela forsøger med tåregas at tage brodden af varslede demonstrationer onsdag

Den politiske temperatur i Venezuela har længe været omkring kogepunktet, og natten til onsdag har det udviklet sig fatalt for fire personer i landet.

På tværs af landet er demonstranter for og imod præsident Nicolás Maduro gået til angreb på hinanden.

Natten til onsdag har fire mistet livet i den forbindelse. Det oplyser både politiet i Venezuela og en uafhængig organisation til nyhedsbureauet AFP.

De fire dødsfald er en ildevarslende optakt til de demonstrationer, der er planlagt onsdag i landets hovedstad, Caracas.

Den uafhængige organisation hedder Social Conflict Observatory. Den oplyser til AFP, at den ene af de fire, som mistede livet natten til onsdag, var en 16-årig dreng.

Han er død, efter at være blevet pådraget "kvæstelser af et skudvåben under en demonstration", skriver observatoriet til AFP. Den 16-årige er død i Caracas.

De tre andre er døde under uroligheder i den sydlige delstat Bolivar.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere