Fire dræbt i trafikken søndag: Femte mand overlever

Fire personer mistede livet på de danske veje søndag. En femte mand slipper med livet i behold

Søndagens seneste ulykke skete her på Bjerrevej i Hornsyld (Foto: Anders Brohus)
Søndagens seneste ulykke skete her på Bjerrevej i Hornsyld (Foto: Anders Brohus)

Det har været en blodig søndag på de danske landeveje, hvor fire personer mistede livet forskellige stedet i landet i forbindelse med færdselsulykke.

Seneste skete en soloulykke på Bjerrevej i Hornsyld tæt på Horsens, hvor to mænd i 30'erne var involveret.

Den ene blev dræbt på stedet, da han blev slynget ud igennem forruden på bilen og pådrog sig alvorlige kvæstelser, mens den anden var i livsfare, da han blev bragt til Horsens Hospital.

Se også: Alvorlig færdselsulykke: Èn dræbt og én hårdt kvæstet

Tidligt mandag morgen oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi dog til Ekstra Bladet, at manden der overlevede ulykken i løbet af natten er blevet stabiliseret og nu er udenfor livsfare.

De præcise omstændigheder omkring dødsulykken fra Hornsyld er dog endnu uklare:

- Vi har i løbet af natten ikke kunne afhøre den indlagte person. I går aftes lavede vi en række tekniske undersøgelser på stedet, men det er endnu for tidligt at sige noget om disse, fortæller vagtchef Lars Grønlund.

Han oplyser, at de to mænd stammer fra lokalområdet.

- Der har været nogle vidner til ulykken, som vi har afhørt. Sammen med deres, bilinspektørernes rapport samt afhøring af den part, der fortsat ligger på hospitalet må vi danne os et overblik over hændelsesforløbet, oplyser vagtchefen.

To dræbt ved frontalt sammenstød
Ulykken ved Hornsyld var den seneste i en række alvorlige ulykker på de danske veje.

Tidligt søndag morgen mistede to mænd livet på den nordjyske motorvej E45, da en 25-årig mandlig spøgelsesbilist kørte frontalt sammen med en 45-årig familiefar.

Ulykken skete ved rasteplads Himmerland og begge personer blev dræbt på stedet.

Motorvejen var lukket i en længere periode, da redningsmandskab havde et omfattende oprydningsarbejde i forbindelse med kollisionen.

Begge personer var fastklemt i deres biler, og skadernes omfang betød, at det ikke muligt at frigøre de omkomne på stedet, hvorfor bilerne blev bragt til Aalborg - Her blev personerne frigjort fra bilerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den 45-årige familiefars bil brød efter det voldsomme sammenstød i brand. Her er redningsfolk ved at fjerne den fra motorvejen (Foto: Rene Schütze)
Den 45-årige familiefars bil brød efter det voldsomme sammenstød i brand. Her er redningsfolk ved at fjerne den fra motorvejen (Foto: Rene Schütze)

Bil fløj ind i træ
Omkring klokken 17 søndag eftermiddag måtte redningsmandskab igen rykke ud til en tragisk dødsulykke.

Denne gang var det i Nordsjælland, hvor en 52-årig mand fra Farum døde efter en voldsom soloulykke på Ravnsnæsvej.

Her mistede den 52-årige mand herredømmet over sin bil formentlig på grund af høj fart.

- Det tyder på, at han kommer med høj hastighed, da han mister herredømmet over bilen. Han kører ind i en jernstolpe og så snurrer bilen rundt og lander i rabatten, fortalte vagtchef hos Nordsjællands Politi, Hans Gosvig tidligt søndag aften til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Manden blev fragtet til Rigshospitalets Traumecenter med politieskorte, men blev kort efter erklæret død.

Den forulykkede bil, har grene siddende i forruden. Føreren blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor han senere blev erklæret død (Foto: Kenneth Meyer)
Den forulykkede bil, har grene siddende i forruden. Føreren blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor han senere blev erklæret død (Foto: Kenneth Meyer)