Fire hjemmeplejere frifundet i sag om fejlmedicinering

Tre hjemmehjælpere og en sygeplejerske var uden skyld i, at en ældre kvinde fik syvdobbelt dosis og døde

Fire ansatte i hjemmeplejen på Bornholm er mandag blevet frifundet for anklager om fejlmedicinering af en ældre kvinde, oplyser Retten på Bornholm.

Fejlmedicineringen var ifølge anklagemyndigheden en medvirkende årsag til, at den 80-årige kvinde den 24. februar i fjor afgik ved døden.

Hver mandag skulle Birthe Gerdes have fire piller af gigtpræparatet Methotrexat. Én pille morgen, middag, aften og nat. Men gennem en periode fik hun fire piller om dagen i stedet for fire piller om ugen.

Se også: Fire ansatte i hjemmeplejen tiltalt: Patient døde af medicin-sjusk

Ansvaret har ifølge anklagemyndigheden på Bornholm ligget hos fire kvinder fra hjemmeplejen i Bornholms Regionskommune.

De har nægtet sig skyldige i anklagen om brud på autorisationsloven ved "gentagen forsømmelse eller skødesløshed". I stedet har de peget på fejl i det it-system, som registrerede medicinoplysninger om patienterne.

Det har endnu ikke været muligt at få oplyst, hvilke præmisser retten har lagt til grund for frifindelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere