Fire kvæstet i soloulykke: To i kritisk tilstand

To personer kørt på Rigshospitalet efter alvorlig færdselsulykke ved Hillerød

TV: Local Eyes

To personer er i kritisk tilstand efter en færdselsulykke på Herredsvejen ved Hillerød.

Det oplyser vagtchef Jan Hedager fra Nordsjællands Politi.

Se mere tv hos Localeyes.dk

Ulykken betegnes som et solouheld og skete klokken 17.46. En bil er havnet i grøften.

Der var fire personer i bilen, og to af dem er alvorligt tilskadekomne.

- Bilen er kørt af vejen og i grøften. Der var fire personer i bilen. Tre var til at begynde med lettere tilskadekomne. Men vi er lidt bekymrede for den ene af de tre. Derfor er der lige nu to personer, som er i det, vi betegner som kritisk tilstand, siger vagtchefen.

De to er blevet sendt til behandling på Rigshospitalet.

Herredsvejen er spærret, mens en bilinspektør undersøger uheldsstedet.

- Og det vil den være et stykke tid endnu, siger Jan Hedager.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er tegn på, at bilen har ramt et træ, inden den er røget i grøften. Det er sandsynligt, at glat føre kan have spillet en rolle i uheldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere