Fire mænd fik livstid i Ungarn for drab på migranter

Fire mænd dømt for drab, hvor ofre blev fundet i frysebil på en motorvej i Østrig i 2015

Det var i denne kølebil, at migranterne blev fundet døde. Foto: Heinz-peter Bader/Ritzau Scanpix
Det var i denne kølebil, at migranterne blev fundet døde. Foto: Heinz-peter Bader/Ritzau Scanpix

Fire menneskesmuglere er blevet idømt livsvarigt fængsel ved en domstol i Ungarn for drab på 71 migranter i 2015. Migranterne blev fundet døde i en frysebil på en motorvej i Østrig.

- De 71 ofre døde på grund af for lidt plads, hvor de ikke kunne røre sig. Der var mangel på luft, fastslog anklagemyndigheden under retssagen mod de fire mænd.

Mændene efterlod 71 migranter i lastrummet på en lille kølebil uden ventilation ved en motorvej i Østrig under flygtningekrisen i EU i 2015.

I den endelige dom i sagen sagde dommer Erik Mezolaki, at tre af mændene ikke har nogen mulighed for at søge benådning, mens den fjerde minimum skal afsone 30 års fængsel.

Nægtede at stoppe
En afghansk leder af netværket og tre bulgarske medsammensvorne blev fundet skyldige i uagtsomt manddrab, fordi de nægtede at stoppe bilen og åbne dørene for at lukke luft ind til de indespærrede migranter, som skreg og bankede løs på dørene, da de mærkede, de blev kvalt.

Myndighederne i Østrig vurderede, at lastbilens køle- og luftsystem ikke virkede. De mange i lastbilen havde derfor kun ilt nok til én eller halvanden time.

Østrig bad Ungarn overtage sagen, fordi det viste sig, at de 59 mænd, otte kvinder og fire børn øjensynligt døde, mens de endnu var i Ungarn, før de krydsede grænsen til Østrig.

De tiltalte i sagen var også anklaget for menneskesmugling.

Fund sendte chokbølger gennem Europa
Det østrigske politis fund af de mange døde migranter sendte chokbølger gennem Europa. Landene åbnede i første omgang deres grænser for en strøm af mennesker på flugt fra krig og fattigdom, hovedsageligt fra Mellemøsten.

Episoden var den værste af sin art på ruterne over Balkan, som blev brugt af hundredtusinder af flygtninge og migranter på flugt fra krig og fattigdom i Mellemøsten, Afrika og Asien.

De tiltalte indgik ifølge anklagerne i et netværk af folk, der tjente millioner af kroner på at smugle migranter og flygtninge over grænser.

Det skete, da mange tusinde mennesker fra Mellemøsten og Afrika i 2015 strømmede op gennem Balkan for at søge asyl og ophold i Nordeuropa.

Se også: Heldig asylsøger: Vagter skar de stive penisser af

Se også: Grænse-show

Samfund - 5. jan. 2019 - kl. 12:24 Migranter 'vækket' af politiet: Gemte sig i madrasser

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere