Fire mænd slagtede får i lejlighed

Torsdag fik politiet en anmeldelse om, at fire mænd havde slæbt et får op i en lejlighed

Hvad skal fire mænd med et levende får i en lejlighed?

Det var der nogen, der undrede sig over, da fire mænd hev et får ud af en bil på Ditlev Bergs Vej midt i Aalborg og slæbte det op ad trappen til en lejlighed.

Optrinnet virkede så mistænkeligt, at politiet blev tilkaldt.

- Men da vi nåede frem, var fåret dødt. Hovedet var skilt fra kroppen ude på badeværelset, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Det viste sig, at mændene havde slæbt fåret op i lejligheden for at halalslagte det.

Men det må man ikke.

- Det er ikke noget, vi ser hver dag, siger vagtchefen.

Den ene af mændene erkendte, at det var ham, der stod for slagtningen, og han er nu sigtet for overtrædelse af en række bestemmelser.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen