Fire maskerede mænd overfaldt 41-årig i hans hjem

Politiet har anholdt to af de fire formodede gerningsmænd til et hjemmerøveri på Djursland torsdag morgen

En 41-årig mand blev ilde tilredt, da han blev opsøgt af fire maskerede mænd i sit hjem i Allingåbro på Djursland.

Manden blev udsat for grov vold, oplyser politiet, der behandler sagen som et hjemmerøveri. Lørdag formiddag kan politiet dog ikke oplyse, om overfaldsmændene stjal noget fra den 41-årige.

Overfaldet skete torsdag morgen, men blev først anmeldt fredag eftermiddag.

- Jeg ved ikke, hvorfor anmeldelsen først kom fredag, siger vagtchef Stig Heidemann fra Østjyllands Politi.

Fredag aften anholdt politiet to mænd på 29 og 37 år, som man mener deltog i det voldsomme overfald. De vil lørdag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere