Fire teenagere sigtet for gruppevoldtægt

Fire unge mænd er sigtet for en voldtægt, der blev anmeldt tidligt lørdag morgen

En pige på 15 år anmeldte tidligt i morges en voldtægt i byen Haslev nær Ringsted på Sjælland.

Og nu er fire mænd blev anholdt og sigtet for voldtægten, der ifølge politiet fandt sted i nat på en adresse i Haslev.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

'Politiet har i løbet af dagen anholdt fire unge mænd på henholdsvis 19, 18, 18 og 17 år, der alle sigtes for voldtægt. De fire sigtede vil i løbet af eftermiddagen og aftenen blive afhørt og der vil senere blive taget stilling til om de skal fremstilles i grundlovsforhør', skriver politiet.

Da sagen stadig bliver efterforsket er det sparsomt med yderligere oplysninger.

Det fremgår ikke, hvordan de de fire mænd stiller sig i forhold til sigtelsen.