Fire unge i buggy-ulykke på strand: 14-årig i kritisk tilstand

En 14-årig dreng er blevet fløjet til behandling på Odense Univeristets Hospital efter alvorlig ulykke på strand på Rømø

En 14-årig tysk dreng er i kritisk tilstand, efter at han lørdag klokken 13.34 kom alvorligt til skade i en buggy-ulykke på Sønderstrand ved Havneby på Rømø.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Den 14-årige var passager på buggyen, som er et let offroad-køretøj på fire hjul. Buggyen blev ført af en yngre kvinde. Af indtil videre uvisse årsager skred buggyen ud.

- Og den rullede rundt flere gange. Her kommer den ene af passagererne alvorligt til skade. Lægerne betegner hans tilstand som kritisk, men stabil, siger vagtchef Erik Lindholdt.

De pårørende er underrettet.

Ifølge vagtchefen er alle de implicerede tyske turister fra to forskellige familier. Buggyen er også indregistreret på tyske nummerplader.

På stranden er det tilladt at køre bil. Der har altså umiddelbart ikke været tale om ulovlig kørsel, oplyser vagtchefen.

En bilinspektør har været kaldt til stranden for at undersøge ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere