Fireårig dreng skød sin gravide mor i hovedet

Kvinden, der er gravid i ottende måned, overlever

En kun fireårig dreng skød i weekenden sin gravide mor i ansigtet. Kvinden var otte måneder henne i graviditeten. Kvinden pådrog sig livsfarlige kvæstelser og blev omgående bragt til hospitalet.

Kvindens tilstand er nu stabil.

Ifølge flere amerikanske medier fandt det tragiske skuddrama sted i byen Seattle på den amerikanske vestkyst. Drengen fandt det ladte våben gemt under en madras i forældrenes soveværelse.

Forældrene lå i sengen og så TV, da drengen opdagede våbnet, som ikke var sikret.

- Han fik fat i våbnet og ramte moderen i ansigtet, oplyser Ryan Abbott, der er talsmand for politiet i King County.

Faderen havde ikke registreret våbnet hos myndighederne. Det er tilsyneladende ikke stjålet.

Politiet betegner hændelsen som uheldige omstændigheder. Det er uklart, om faderen vil blive sigtet for at være i besiddelse af et ikke-sikret skydevåben.

Ifølge politiet havde faderen gemt skydevåbnet på grund af kriminalitet i området.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere