Fisketorvet genåbnet efter evakuering

Kogende vand flød fra fjernvarmerør og igangsatte brandalarmen i Fisketorvet. Centeret blev evakueret, men åbnede for gæster igen efter knap to timer

Video: Local Eyes.

Opdateret 13:36: Fisketorvet blev evakueret, efter en brandalarm blev udløst fredag formiddag. Ved et-tiden blev Fisketorvet åbnet for gæster igen, oplyser Fisketorvet.

- Vi kørte ud til en brandalarm 11:13, der var blevet udløst af, at nogle fjernvarmerør er sprunget læk og har givet en vandskade med kogende vand, der flyder rundt i bygningen, siger Kristian Næsted, vagtchef i Hovedstadens Beredskab

Problemet skyldtes en fejl i Fisketorvets egne fjernvarmeinstallationer.

HOFOR (Hovedstadsområdets forsyningsselskab, red.) og forsikringsfirmaer blev tilkaldt. Ingen mennesker er kommet noget til. Indtil da prøvede Hovedstadens Beredskab at begrænse skaderne.

- Vi prøver at få styr på det der vand, indtil HOFOR og forsikringsfirmaerne kommer, så det ikke løber hen, hvor det gør alt for meget skade, sagde Kristian Næsted, mens situationen stadig var ude af kontrol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere