Flammer og kraftig røg i København

En brand er opstået i en industribygning sent torsdag aften. Ingen personer var til stede i bygningen

Sotre flammer Foto: Kenneth Meyer
Sotre flammer Foto: Kenneth Meyer

En større brand i en industribygning på Nørrebrogade i København udvikler en del røg natten til fredag.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind omkring klokken 01.30.

- Brandvæsenet er stadig i gang med at slukke ilden. Vi vejleder borgerne til at lukke vinduerne, hvis de bliver generet, siger Thomas Hjermind.

Kort før klokken 05.30 er meldingen, at der stadig arbejdes på stedet, og at der stadig er ild i bygningen.

- Flammerne er mindre nu, men brandvæsenet er stadig igang, siger vagtchefen til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Hjemmeværnet foretager afspærringer, indtil politiet kan lave undersøgelser på stedet. Det vil sige, at Nørrebrogade er spærret af og vil være det stykke tid hen ad dagen.

Helt præcist er branden opstået på Baggesensgade.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Branden er opstået i en industribygning, og der var ingen personer i bygningen.

Politiet kender ikke årsagen til branden.

- Så snart der bliver arbejdsrum for politiet, så vil der blive gennemført tekniske undersøgelser. Vi kan først komme til, når brandvæsenet er færdig, siger Thomas Hjermind.

Vagtchefen kender ikke tidshorisonten for brandslukningen, der finder sted ved Dronning Louises Bro.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 23.56 torsdag.