Flere anholdt efter politiets store IS-aktion

Københavns Politi har anholdt to yderligere personer efter dagens store IS-aktion. Begge er sigtet for overtrædelse af våbenloven

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Torsdag har Københavns Politi  i samarbejde med PET gennemført en stor politiaktion mod personer, som, de mener, er blevet hvervet af IS i Syrien.

I første omgang blev fire personer anholdt og sigtet efter terrorparagraffen under aktionen, der foregik i Glostrup, Ishøj og Tingbjerg nordvest for København.

Aktionen i Glostrup. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 7. apr. 2016 - kl. 12:41 Terroranholdelser i København: - Pludselig vælter det ind med politi

Og nu melder de om flere anholdte.

- I forbindelse med dagens politiaktioner har politiet foretaget anholdelse af yderligere to personer. Københavns Politi mener, at de kan relateres til fund af våben og ammunition under dagens ransagninger.

- De to personer sigtes for overtrædelse af våbenloven og vil blive fremstillet i Dommervagten i morgen med krav om varetægtsfængsling, skriver Københavns Politi i en pressemeddelse.

Aktionen i Glostrup. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 7. apr. 2016 - kl. 13:44 Terror-anholdt har banderelationer

Relation til bandemiljø
En af de anholdte har ifølge politiet relation til bandemiljøet. Det skrev politiet tidligere i dag på Twitter, men vil ikke oplyse noget nærmere.

Københavns Politi vil heller ikke oplyse noget om de andre anholdte personer, men oplyser, at der ikke er tale om, at aktionen har afværget et terrorangreb.

De anholdte vil fredag den 8. april blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere