Flere anholdt ved Rasmus Paludan-demonstration

Flere personer er blevet anholdt, i forbindelse med at Rasmus Paludan demonstrerede på Frederiksberg mandag eftermiddag. Det er den første af tre varslede demonstrationer mandag

Rasmus Paludans parti Stram Kurs har varslet tre demonstrationer mandag. Foto: Kenneth Meyer
Rasmus Paludans parti Stram Kurs har varslet tre demonstrationer mandag. Foto: Kenneth Meyer

Opdatering: Ved aftenens demonstration i Farum er der nu også foretaget en anholdelse. Her er en person blevet anholdt for at kaste en genstand mod menneskemængden, oplyser pressevagten hos Nordsjællands Politi.

Den yderligtgående islamkritiker Rasmus Paludan demonstrerede mandag på Frederiksberg, hvor han blandt andet har brændt en koran af.

Demonstrationen blev mødt af en moddemonstration på mellem 60 og 80 personer.

Københavns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at det har været nødvendigt at foretage flere anholdelser i forbindelse med demonstrationerne.

- Vi har lavet fire anholdelser. En for stenkast og tre overtrædelse af Politiloven, siger vagtchef ved Københavns Politi Tommy Laursen.

Rasmus Paludan demonstrerede i Vibeke Salicaths Have på Frederiksberg.

Herefter forlod han stedet for at starte en ny demonstration, som foregik på Stamholmen i Hvidovre.

Ekstra Bladets mand på stedet fortalte kort før klokken 16, at Paludan stod på en græsplæne ved Stamholmen nær Brøndby Havn, hvor han er omringet af politi.

Politiet omgiver Rasmus Paludan ved Stamholmen. Foto: Kenneth Meyer
Politiet omgiver Rasmus Paludan ved Stamholmen. Foto: Kenneth Meyer
 

- Der er 20-25 store patruljevogne. Så politiet er massivt til stede. Der hænger også en helikopter i luften.

- Paludan står på en græsplæne ved havnen, som er omringet af et hegn. Alle bliver kropsvisiteret, hvis de vil ind i området, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Han oplyste desuden, at der stod 50-60 tilskuere på en anden græsplæne over for Paludan, men at det hele foregik stille og roligt.

En større gruppe tilskuere har begivet sig ud for at se demonstrationen. Foto: Kenneth Meyer
En større gruppe tilskuere har begivet sig ud for at se demonstrationen. Foto: Kenneth Meyer

Ved aftenens demonstration i Farum har Nordsjællands Politi foretaget en enkelt anholdelse, da en person kastede en genstand mod menneskemængden. Det oplyser pressevagten hos Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere