Flere bilbrande i nat: Tyder på, at de kan være påsat

Fire biler har været i brand natten til søndag, og politiet efterforsker nu, om de er påsatte

Det er nu tredje nat i træk, at der har været bilbrande i København. Natten til lørdag blev flere personer anholdt (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 (alm. sms-takst)

Igen natten til søndag har biler stået i flammer i København.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- I løbet af natten har vi haft fire biler, der var ild i, siger Henrik Brix, vagtchef, Københavns Politi.

Første melding kom klokken 23.42, da en bil var antændt i læssøegade på Nørrebro. Næste brand var 01.02 i Rovsingsgade, 04.24 brænder en bil i Wesselsgade, inden politiet må ud til nattens sidste brand i Sjællandsgade.

- Det tyder på, at der i flere tilfælde kan være tale om påsatte brande. Den første kan godt være selvantændt. Det skal nærmere undersøgelser nu fastlægge.

- Der er ingen anholdte, og der er ingen vidner, som har set noget, siger Henrik Brix.

Derfor vil politiet gerne i kontakt med vidner, der kan ringe til politiet på 114.

Tredje nat med brande
Det er nu tredje nat i træk, at der har været bilbrande i København.

Politiet har igen i nat anholdt ballademagere på Nørrebro. Foto: Anthon Unger New Articles - 4. aug. 2018 - kl. 07:47 Flere anholdelser i nat: Biler og containere i brand

Natten til lørdag blev der sat ild til adskillige containere samt to biler.

Tre uromagere blev anholdt, og politiet var været tilstede såvel kampklædt som med de såkaldte hollændervogne.

Også natten til fredag havde uromagerne gang i tændstikkerne på Nørrebro. Her blev der sat ild til tre biler, som blev ødelagt af flammerne. Desuden var der også flere containerbrande.

Politiet nåede dog at få fat i en 20-årig mand med bopæl i Hvidovre. Han blev anholdt og sigtet for brandstiftelse.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet - E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 (alm. sms-takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere