Flere biler i brand: - Flammerne var flere meter høje

Op mod otte biler blev natten til tirsdag sat i brand i København NV. Der er ikke sket nogen personskade

Video: Kenneth Meyer.

Adskillige biler stod i lys lue i Københavns nordvestkvarter natten til tirsdag.

Det berettede Ekstra Bladets kvinde på stedet, som stod på Hjortholms Allé, hvor nogle af bilerne har holdt parkeret.

- Flammerne stod i fuldstændig lys lue. Brandvæsenet har slukket brandene, og nu har politiet spærret af. Der er tre biler der holder ind til kantstenen, hvor den i midten, ikke er udbrændt. Flammerne var flere meter høje, siger hun.

Helt chokeret
Yvonne Pless bor i området og var ude at lufte sin hund på den stille vej, da hun får sig en forskrækkelse.

- Der er ingen mennesker på vejen, men så pludselig bliver jeg helt chokeret, da ser jeg de her store flammer. Først ser jeg en lastbil og en lille bil brænde, men jeg fik så øje på flere brændende biler længere nede ad vejen også, siger hun til Ekstra Bladet.

Hovedstadens Beredskab er massivt tilstede.

- Det er ret usædvanligt for os med så mange bilbrande på et sted. Vi har indsat tre stationer for at få slukket det, siger operationschef i Hovedstadens Beredskab til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet

Billedgalleri af Kenneth Meyer

1 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé
2 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé
3 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé.
4 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé
5 af 14  Her er det en bil og en varevogn på Bispebjergvej ved Oldfuxvej
6 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé
7 af 14  Her er det en bil og en varevogn på Bispebjergvej ved Oldfuxvej
8 af 14  Her er det to biler på Borgskrivervej
9 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé
10 af 14  Her er det en bil og en varevogn på Bispebjergvej ved Oldfuxvej
11 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé
12 af 14  Her er det tre biler på Hjortholms Allé
13 af 14  Her er det en bil midt på Oldfuxvej
14 af 14  Her er det en bil midt på Oldfuxvej

Ekstra Bladets kvinde på stedet kan ydermere fortælle, at det er en hvid varevogn, der er brændt på fronten og en personbil foran den, der er brændt i bagenden på Bispebjergvej.

- Få meter om hjørnet nede på Oldfuxvej er der først en udbrændt bil, der stadig ryger lidt og omkring 50-100 meter længere nede af Oldfuxvej endnu en bil, siger hun til sidst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Op mod 24 brandfolk arbejder på højtryk for at få slukket ilden. Foto: Kenneth Meyer
Op mod 24 brandfolk arbejder på højtryk for at få slukket ilden. Foto: Kenneth Meyer

Også på Borgskrivervej er to personbiler udbrændt.

- De står ved siden af hinanden med splintrede ruder og forenden helt brændt af, mens der ikke er sket noget med deres bagender. Varmen fra den forreste bil har været så høj, at noget af forlygterne på den ene bil er smeltet, siger Ekstra Bladets kvinde på stedet.

Til Ritzau forklarer politiet, at man efterforsker brandene som kriminelle handlinger, men man har endnu ikke anholdt nogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politiet har lavet flere afspærringer som følge af brandene. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har lavet flere afspærringer som følge af brandene. Foto: Kenneth Meyer

Aarhus også ramt
Også i Aarhus har der natten til tirsdag været adskillige bilbrande. Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

- Vi får en anmeldelse klokken 00.34 om en brand i en personbil i Tilst ved Aarhus. Vi konstaterer, at der er brand i en bil, men der er ingen følgeskader, siger vagtchef ved Østjyllands Poltii, Peter Hallstrøm, til TV2 Østjylland.

Det er fortsat uklart, om brandene har relation til de mange lignende brande, der har præget Aarhus de sidste par uger.

Det er politiet lige nu i gang med at undersøge.

Også natten til søndag var den gal i Trillegården i Aarhus, hvor politiet klokken 04.44 måtte rykke ud til en bilbrand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere