Flere biler i brand i nat – efterforskes som påsatte

Politiet modtog natten til onsdag flere anmeldelser om bilbrande i Københavnsområdet

Københavns Vestegns Politi oplyser, at branden startede i én bil og derefter spredte sig (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Mindst tre gange måtte politi og brandvæsen natten til onsdag rykke ud til bilbrande i København og omegn. Det oplyser politiet til Ekstra Bladet.

Kort efter midnat fik Københavns Politi en anmeldelse om to bilbrande på Grønnemose Allé i Emdrup.

- De efterforskes som påsatte, oplyser den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Carsten Reenberg.

En varevogn udbrændte i Valby. Foto: Kenneth Meyer
En varevogn udbrændte i Valby. Foto: Kenneth Meyer
 

Klokken 01.04 indløb endnu en anmeldelse. Denne gang drejede det sig om en varevogn på Urtehaven i Valby.

- Vi formoder, at den også er påsat. Det er noget, vi efterforsker, siger den centrale vagtleder Carsten Reenberg til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at der endnu ikke er foretaget anholdelser i forbindelse med episoderne.

- Lige nu indsamler vi oplysninger og har foretaget vidneafhøringer, så må vi se, hvad det giver, siger han.

Brandvæsnet slukker flammerne i to biler på Gladsaxe Møllevej. Foto: Kenneth Meyer
Brandvæsnet slukker flammerne i to biler på Gladsaxe Møllevej. Foto: Kenneth Meyer
 

Senere på natten – klokken 01.37 – var den gal igen, da brandvæsnet blev kaldt ud til en bilbrand på en parkeringsplads på Gladsaxe Møllevej i Søborg.

Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen oplyser, at branden startede i én bil og derefter spredte sig til en anden.

- Vi er i gang med efterforskningen, konstaterer vagtchefen og afviser at kommentere yderligere på sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere