Flere biler i brand på autoophug

Flere biler brændte på et autoværksted i Søborg

En stor brand udviklede sig torsdag aften på et autoophug på Sydmarken 35 i Søborg.

- Der er fuld knald på. Brandvæsenet har sendt alt, hvad de har, fortalte vagtchef Lars Jørgensen kort efter anmeldelsen.

Under kontrol
Men kort før klokken 19.30 kunne vagtchefen oplyse, at det lykkedes at kontrollere en brand, man i første omgang frygtede kunne udvikle sig voldsomt.

Blandt andet frygtede man også den røgudvikling, store brande kan stå for.

- Vi fik heldigvis begrænset det ganske betragteligt, så det er kun to biler, der er gået op i røg. Når vi får sådan nogle melding, sender vi alt, hvad vi har, specielt også når brandvæsenet reagerer, som de gjorde, fortæller vagtchefen.

- Men vi fik rimelig hurtigt fat i det og fik tingene under kontrol.

Oprydningsarbejdet er gået i gang på stedet, og politiet er endnu ikke helt klar til at køre hjem, fortæller Lars Jørgensen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere