Flere biler kørt sammen i København

To kørt på hospitalet

Uheldet på Borups Allé/Hillerødgade var heldigvis ikke så alvorligt. Foto: Kenneth Meyer
Uheldet på Borups Allé/Hillerødgade var heldigvis ikke så alvorligt. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb,dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

To færdselsuheld har torsdag aften skabt travlhed på en ellers stille vagt hos Københavns Politi og hos Hovedstadens Beredskab.

De skete nemlig næsten samtidig i krydsene Borups Allé/Hillerødgade og på Vejlands Allé/Englandsvej på Amager.

Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.

Klokken 20.49 kom den første alarmmelding. To biler var kørt sammen på Borups Allé.

Meldingen gik på, da der var fastklemte. Men da ambulance og redningsberedskab nåede frem, viste det sig, at de implicerede selv var kommet ud af bilerne.

- Det viste sig, at det var en u-vending, der var gået galt. En person blev tilset i en ambulance på stedet, men kunne selv gå derfra, siger Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet.

Otte minutter senere - klokken 20.57 - kom en melding fra Vejlands Allé. Her er årsagen til uheldet stadig uklart, men to biler var kørt sammen ligesom ved uheldet otte minutter tidligere.

Ved det nye uheld var der to lettere tilskadekomne, som begge blev kørt på skadestuen til behandling. Der var tale om en 27-årig mand i den ene bil og en 21-årig kvinde i den anden.

Der var opstod ingen trafikale problemer af betydning som følge af uheldene, oplyser Henrik Svejstrup.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere