Flere biler kørt sammen: Spor spærret

Et større uheld på E45 lukker mandag formiddag det ene af de to sydgående spor lige nord for Randers

Flere biler har mandag formiddag været involveret i en trafikulykke på E45 lige nord for Randers Syd omkring frakørsel 42.

Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Ulykken har været så stor, at politiet har valgt at spærre det ene spor omkring uheldsstedet i sydgående retning hele mandag formiddag, så de kan få ryddet det hele op. Klokken 11.45 var vejen helt åben.

Selvom vejen er åben, skal man påregne længere rejsetid en god del af eftermiddagen.

Østjyllands Politis pressevagt siger til Ekstra Bladet, at der ikke er sket alvorlig personskade i forbindelse med uheldet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere