Flere dræbt i masseskyderi i USA: Gerningsmand på fri fod

En familie var samlet for at se amerikansk fodbold, da gerningsmanden åbnede ild

Politiet er massivt til stede i området, og mange personer er kørt væk fra stedet på bårer. Video: AP

Mindst fire personer har mistet livet, efter at en bevæbnet gerningsmand søndag aften lokal tid åbnede ild ved et hjem i Fresno, Californien.

Det oplyser politiet, der ifølge flere amerikanske medier kalder det et 'masseskyderi'. 

Gerningsmanden er endnu ikke anholdt.

En familie var samlet for at se amerikansk fodbold, da gerningsmanden sneg sig ind ad baghaven og begyndte at skyde.

Der var i alt omkring 35 mennesker i baghaven - heriblandt adskillige børn.

Massivt til stede
Mindst ti personer blev ramt af skud, heraf har fire mistet livet, skriver flere amerikanske medier herunder NBC News og CBS News.

- Da betjente ankom til stedet, fandt de flere dræbte i baghaven. Vi har flere skudofre, udtaler den lokale politikommissær.

De dræbte er alle være mænd i alderen 25-35. Flere af de sårede er i kritisk tilstand.

En journalist på det lokale medie KSEE2 skriver på Twitter, at politiet er massivt til stede i området, og at mange personer er kørt væk fra stedet på bårer, hvad optagelserne ovenfor også vidner om.

Ifølge en anden journalist går politiet fra dør til dør i området for at indsamle eventuel videoovervågning og vidneberetninger, der kan føre til en anholdelse.

Politiet antyder over for The Los Angeles Times, at der kan have været flere gerningsmænd.

Politiet har indledt en omfattende eftersøgning i det område, hvor skyderiet fandt sted, og taler med øjenvidner og er ved at undersøge optagelser fra overvågningskameraer.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere