Flere færgeafgange aflyst på grund af kraftig blæst

Mandag middag er færgeafgangen mellem Rønne og Ystad aflyst på grund af blæst. Færgen Bitten over Als fjord ved Sønderborg har søndag aften indstillet sejladsen

Flere steder i landet får det kraftige blæsevejr færger til at blive i havnen.

Både passagerer til Bornholm og ved Sønderborg vil opleve, at færgerne ikke sejler som planlagt.

Bornholmslinjen oplyser, at folk der skal til og fra Bornholm mandag formiddag skal vente til kl.16.30 og 18.30.

Passagerer med Bornholmerbussen, som kører på ruten mellem København og Rønne, kan dog stadig tage med 6.30 fra Rønne eller 6.40 fra København.

Folk, der planlægger en rejse med Færgen Britten over Als Fjord søndag aften, skal vente til mandag morgen, det skriver Sonderborgnyt.dk.

Søndag aften og mandag morgen varsler DMI om vindstød af stormstyrke i Vestjylland.

Men det er ikke det eneste, der rammer den jyske vestkyst i nat. Vinden kan nemlig også sende snebyger ind over landet.

- I aften kommer der byger, og de byger, som kommer først på aftenen, er fortrinsvis med vand i. I løbet i natten kommer der byger i Vestjylland og i Østsjælland, som kan indeholde sne eller slud, sagde vagtchef hos DMI Dan Nilsvall til Ekstra Bladet tidligere søndag.

2. januar tvang stormfloden både Langelandslinjen og Molslinjens færger til at blive i havnen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere