Flere franskmænd kvæstet efter stort fodbold-slagsmål

- Ingen anholdte efter at fodboldfans kom op at slås onsdag aften, oplyser vagtchef

Politiet var massivt tilstede i det indre København på grund af et slagsmål mellem fodboldfans. Video: Anthon Unger

Flere franskmænd blev lettere kvæstet, og der er blevet optaget en enkelt sag om vold hos politiet, efter at to store grupperinger af fodboldfans onsdag aften kom op at slås i et kæmpe slagsmål midt i København.

Det oplyser vagtchef Kristian Rohdin fra Københavns Politi tidligt torsdag morgen til Ekstra Bladet.

Foto: Anthon Unger. 112 - 12. dec. 2018 - kl. 22:23 Kæmpe slåskamp midt i København: - Vi er der med alt hvad vi har

- Der er ingen anholdte i sagen. Det er vores foreløbige opfattelse, at det er fans og hooligans fra FCK, som kom op at slås med de franske fodboldfans, oplyser vagtchefen.

50-60 personer kæmpede
Politiet fik ved 22-tiden melding om, at 50-60 personer var endt i et masseslagsmål foran et hotel i Adelgade i København. Her bor en del af de franske fans, som er kommet til Danmark for at se kampen torsdag mellem FCK og Bordeaux i Europa League.

- Vi sendte en større styrke til stedet, og roen var genoprettet omkring midnat, oplyser Kristian Rohdin.

Hørte brag
Esben Bech bor på Gothersgade tæt ved Adelgade, og han hørte pludselig høje brag omkring klokken 22.

- Jeg hører først nogle høje brag som fyrværkeri, eller hvis nogle meget store metalplader, der vælter. Fra mit vindue kan jeg se en gruppe af yngre mænd i sorte hættetrøjer, der står ved Posterland-butikken. Kort efter kommer der fire politibiler ad Gothersgade med udrykning. To af dem kører ned ad Adelgade og to kører ned til Nyhavn, fortalte han onsdag aften til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere